Min stedfar skubbede min 17-årige tvillingesøster ned på gulvet, mens min mor skreg: “Sig til dem, at du faldt ned ad trappen!” På skadestuen undersøgte lægen vores matchende blå mærker, og frøs så til, da han bemærkede et mærkeligt mærke gemt under min søsters krave. “Ved din stedfar, at du har det her?” hviskede han. Da jeg rystede på hovedet, låste han døren og foretog et telefonopkald. Tyve minutter senere begyndte vores mor at skrige.

På vores nittende fødselsdag afleverede Margaret et sidste brev fra vores fars dødsbo.

Indeni havde Michael skrevet:

Mine smukke piger, forveksl aldrig venlighed med svaghed. Jeres største arv vil altid være modet til at stå ved hinandens side.

Olivia lænede sig op ad min skulder.

“Tror du, far ville være stolt?”

Jeg kiggede på solopgangen, der bredte sig over campus.

“Jeg tror, ​​han ville være stolt over, at vi endelig føler os trygge.”

Nogle mennesker tror, ​​at hævn betyder at ødelægge de mennesker, der har såret dig.

Men Richard og Vanessa havde ødelagt sig selv med grådighed, grusomhed og løgne.

Vores sejr var noget, de aldrig kunne tage tilbage.

Vi var frie. Og denne gang tilhørte vores fremtid helt og holdent os.

Ansvarsfraskrivelse: Denne historie er et fiktionelt værk skabt til underholdningsformål. Enhver lighed med virkelige personer, begivenheder eller steder er tilfældig.